
Workshop - din livslinje
Din livslinje – opdag styrken i din historie
Vi bærer alle en historie med os. Hvad hvis din historie også rummer dine største ressourcer?
Denne workshop inviterer dig til at udforske din livslinje og få øje på den styrke og de ressourcer, du har udviklet undervejs igennem højdepunkter, vendepunkter, valg og perioder, der måske har været svære.
Vi arbejder med din livslinje – en enkel og kraftfuld metode til at se dit liv i et nyt perspektiv.
Når du tegner og reflekterer over din livslinje, bliver det muligt at få øje på de kvaliteter, der har hjulpet dig gennem livet: mod, vedholdenhed, omsorg, evnen til at begynde igen eller noget helt andet.
Workshoppen foregår i et roligt og trygt rum, hvor der er plads til både refleksion, stilhed og samtale og bevægelse:
let yoga og bevægelse, der hjælper dig med at mærke dig selv
udforske din egen livslinje
opdage de ressourcer og styrker, du har udviklet gennem livet
refleksion og deling (hvis du vil)
Praktisk information
Tid: Fredag, d. 24. april 2026, kl. 17-19
Sted: YogaMoves Tallerupvej 21, Tommerup St. (12 min med toget fra Odense)
Antal deltagere: Max 10 personer
Tilmelding senest d. 19.4. via MobilePay til 60626396. Skriv 24.4. og din e-mail adresse, så sender jeg dig skabelonen til Livslinjen. Tilmelding er bindende.
Forberedelse: Workshoppen kræver ingen forudsætninger. Du får en lille refleksionsøvelse tilsendt før workshoppen. Tag endelig varmt, behageligt tøj på. Vi er i et yogalokale og vi sidder på yogamåtter og puder.